STÅLSAT
Kan du mærke da du selv
blev spist op af dit held
og alt fik samme smag?
Kan du mærke da du løj
jorden rystede der kom røg
og alt blev sort og hvidt?
Kan du stadig mærke tryggene
fra hænderne bag ryggene
og dine tårekanaler tørre ud?
Kan du stadig mærke angsten
der stod mellem dig og chancen
og kunne have reddet dig
fra syndefald?
Stålsat er hvert et sværd
formørket er hjertet af begær
kom tilbage til lyset vi dig ber’
vi venter på dig her
Kunne du mærke da du slap
og faldt ned i mørkets magt
og alt blev nag og nid?
Kan du stadig mærke varmen
fra dem der ku’ forbarme sig
og have reddet dig
fra dit syndefald?