STÅLSAT 

 

Kan du mærke da du selv 

blev spist op af dit held 

og alt fik samme smag? 

 

Kan du mærke da du løj 

jorden rystede der kom røg 

og alt blev sort og hvidt? 

 

Kan du stadig mærke tryggene 

fra hænderne bag ryggene
og dine tårekanaler tørre ud? 

 

Kan du stadig mærke angsten 

der stod mellem dig og chancen 

og kunne have reddet dig
fra syndefald? 

 

Stålsat er hvert et sværd 

formørket er hjertet af begær 

kom tilbage til lyset vi dig ber’ 

vi venter på dig her 

 

Kunne du mærke da du slap 

og faldt ned i mørkets magt 

og alt blev nag og nid? 

Kan du stadig mærke varmen 

fra dem der ku’ forbarme sig 

og have reddet dig
fra dit syndefald?