DYSPLASI
Nu ruller natten ind med våde grin
og paraplyen lukkes ind i entreen
de bare tæer er ikke sure mere
her dufter dejligt feminint
nu drejes hatten af sin knastørre lim
og molekylet søger sig en ny form
de lange arme blafrer vingeløst rundt
prætentiøst og uden loft
det er så dejligt med et bål
indtil der går ild i noget andet
men vi er på meget sikker afstand
faktisk er det svært at sige om vi er helt her
vi går nøgne rundt i æterens bad
nattens ulve på akkord
det er en mening der har slået pusten ud
og La Fontaine er gået i sort
det er så dejligt med et bål
og når vi dør så er vi mætte af liv
og gode tanker er selvstændiggjort
og kommer med et gavekort
til meget mere fantasi
til meget mere dysplasi
til meget mere af det samme
som slog pusten ud og gik i sort