DYSPLASI 

 

Nu ruller natten ind med våde grin 

og paraplyen lukkes ind i entreen 

de bare tæer er ikke sure mere 

her dufter dejligt feminint 

 

nu drejes hatten af sin knastørre lim 

og molekylet søger sig en ny form 

de lange arme blafrer vingeløst rundt 

prætentiøst og uden loft 

 

det er så dejligt med et bål
indtil der går ild i noget andet
men vi er på meget sikker afstand
faktisk er det svært at sige om vi er helt her 

 

vi går nøgne rundt i æterens bad 

nattens ulve på akkord
det er en mening der har slået pusten ud 

og La Fontaine er gået i sort 

 

det er så dejligt med et bål 

 

og når vi dør så er vi mætte af liv 

og gode tanker er selvstændiggjort 

og kommer med et gavekort
til meget mere fantasi
til meget mere dysplasi
til meget mere af det samme
som slog pusten ud og gik i sort